Webdesign

Brugervenligt Webdesign i Roskilde

Webdesign er ikke kunst. Webdesign er en disciplin, hvor man skaber kommunikation med et formål.

Vi bestræber os på at efterleve ovenstående i alt webdesign vi laver her i Roskilde hos JPO Marketing. Dine potentielle kunder leder ikke efter en hjemmeside, hvor de kan se det sidste nye inden for flash-programmering, animationer og andet fancy. De leder typisk efter information om et problem, som er vigtigt for dem her og nu. Derfor designer vi først og fremmest efter indholdet og ikke den boks, det skal være i.

Når vi laver webdesign i Roskilde for vores kunder, starter vi altid med målet. Hvad ønsker du en besøgende på hjemmesiden skal gøre? For at lykkes skal målet være enkelt, realistisk og specifikt og det kan f.eks. være:

  • Ringe til dig
  • Udfylde kontaktformular
  • Salg (i webshop)
  • Tilmelde nyhedsbrev
  • Downloade software

En hjemmesides design skal medvirke til, at de besøgende gør det du vil have dem til på din hjemmeside og opfylder målet. Hverken mere eller mindre.

Enkelt og brugervenligt webdesign

Du kender det sikkert selv, men ret ofte lander man på en hjemmeside, hvor man bliver noget forvirret og hvor mulighederne er mange, men hvor man ikke lige kan finde det, man kom efter. Så klikker man hurtigt væk igen. Det vil vi gerne modvirke. Derfor tror vi på et enkelt og brugervenligt design, der bygger på selve indholdet. Selvfølgelig skal rammerne og designet være flot og professionelt, men det må ikke tage øjnene væk fra det vigtigste, indholdet og målet.

Vil du vide mere om brugervenligt webdesign så ring til Jan Olsen på tlf. 22 14 57 38.

Konventioner er vigtige

I løbet af alle de år vi har haft hjemmesider, har vi fået en masse erfaring i hvilke designelementer, der virker og hvilke der ikke virker. Det betyder at for langt de fleste hjemmesiders vedkommende er det sjældent en god idé at være ukonventionel – skal man løse en konventionel opgave kræver det nemlig typisk en konventionel løsning. Derfor tager vi altid udgangspunkt i det konventionelle først – det er det mest enkle, det har bevist, at det virker og det er billigst for kunden.

Nogle af de konventioner, vi arbejder med, er f.eks.

  • at et logo placeres øverst til venstre
  • at der er en vandret hovedmenu for oven
  • at der er en tydelig overskrift på siderne
  • at en undermenu findes til venstre ved komplekse hjemmesider
  • at en undermenu findes til højre på enkle hjemmesider
  • at “call-to-actions” er klare og markeret
  • at mindre vigtig information placeres i en “footer”

Webdesign er også SEO

For at få succes med din hjemmeside kræver det dels, at webdesignet får dine potentielle kunder til at gøre det, du gerne vil have de skal gøre på siden (målet) og dels at der overhovedet kommer besøgende til hjemmesiden. Er der ingen, der finder hjemmesiden får du heller ikke succes. I dag er det sådan, at langt de fleste kunder starter deres købsbeslutning med en søgning i Google. Derfor skal din hjemmeside være godt placeret i søgemaskinen.

Desværre er der alt for mange hjemmesider, der ikke lever op til de mest banale krav, som søgemaskinerne og især Google stiller til en hjemmeside. Hos JPO Marketing benytter vi det mest søgemaskinevenlige CMS på markedet, WordPress, og det garanterer at selve hjemmesiden og det webdesign, den leveres i, lever fuldt op til de vigtigste faktorer for god søgemaskineoptimering.

Men det er ikke nok med det rette system, man skal også vide, hvilke søgeord og indhold hjemmesiden skal optimeres i mod. Det er nemlig denne viden, der gør hele forskellen på succes og fiasko. Denne hjemmeside er for eksempel målrettet mod personer, der søger efter et webbureau eller webdesign i Roskilde og jeg gætter på, at du sikkert har fundet os ved at søge efter dette? Vi har specialiseret os i webdesign og hjemmesider, der går efter lokale målgrupper eller små nicher i større markeder. Indtil nu ligger over 90 % af disse websites på side 1 i Google.

Vil du også have en hjemmeside, der ligger på side 1 i Google, så ring til Jan Olsen på tlf. 22 14 57 38 eller mail på jan@jpomarketing.dk. Så kan du også få nogle udvalgte referencer – vi er nemlig ikke så meget for at udlevere vores kunders konkurrencefordele.