Som psykolog eller anden med et liberalt erhverv er det at blive fundet i Google den bedste måde at få nye klienter. For det er søgemaskinen vi alle sammen bruger, når vi skal finde hjælp til en bestemt udfordring, om det så er psykologhjælp, en ny frisør, tandlæge, coach, fysioterapeut eller noget helt sjette.

Den nemme (og en gang imellem dyre) måde at kommer øverst i Google er ved at betale sig fra det og købe Google Ads. Og ja det virker, men du skal holde øje med at du ikke betaler for meget for de ekstra klienter eller kunder, du får ind den vej. Det kan nemlig løbe løbsk eller måske ikke være en alt for god forretning.

En mere langsigtet strategi er at anvende SEO og content marketing til at få flere leads og kunder. Det er den strategi Den Krøllede Hjerne anvender. Den Krøllede Hjerne er et psykologhus, der yder de mest almindelige behandlinger indenfor psykologien. Og det er disse behandlinger og symptomer folk søger efter i Google. Så for at få fyldt klinikken med så mange klienter som muligt er godt indhold på hjemmesiden om de enkelte behandlinger obligatorisk.

Og det nytter ikke noget bare at skrive nogle få hundrede ord om hver problemstilling, for det er der så mange andre, der også kan gøre. Nej, det er nødvendigt at skrive indhold – superindhold – der er meget bedre og mere omfattende end det alle andre skriver.

Det er den SEO og content strategi vi forfølger hos Den Krøllede Hjerne. Side for side går vi de enkelte behandlinger igennem og opgraderer dem til indhold, der kan ramme de vigtigste søgeord, som folk anvender, når de ønsker hjælp til den pågældende udfordring.

Den sidste artikel vi har skrevet omhandler dødsangst, som flere desværre lider af. Du kan se selve siden nedenfor. Læg mærke til, at den er lang og at de enkelte overskrifter indeholder forskellige søgetermer, som vi ved folk anvender, når de søger i Google. For eksempel ‘psykolog dødsangst’, ‘symptomer på dødsangst’ eller ‘behandling af dødsangst’.

Artiklen er netop opdateret, så det er for tidligt at kunne se effekten allerede nu. En del af strategien er, at hvis det ikke er nok at opdatere og forbedre selve siden, så forsøger vi også at skabe nogle links, der peger ind på den. Og i princippet så mange links, der skal til, for at artiklen kommer i top 3. Som regel er det ikke mere end 1-3 links.

Skriv et svar