Der skal meget til at starte et liv som iværksætter, især hvis man allerede har et godt job, en god fast løn og udgifter man gerne skulle kunne betale. Men mange kaster sig alligevel ud i det – og tak for det.
På det seneste har vi hjulpet en iværksætter med en ny online tilstedeværelse i Google. Der er tale om en børnefotograf i Esbjerg, som på meget kort tid har fået en imponerende hjemmeside og en online synlighed, der er markant. Vi har været med hele vejen og her får du lidt om, hvilke strategier og taktikker, der er anvendt.
Marketing Funnel og email marketing
Det er de færreste besøgende på en hjemmeside, der gør det, man gerne vil have dem til. Typisk er det kun 1-3%, der er parat til at tage action og købe eller tage fat i en virksomhed. Resten forsvinder bare igen og kommer ikke altid tilbage.
En marketing funnel sørger for at indfange en stor del af dem, der ikke køber første gang – altså de 97%-99% af de besøgende. Det kan gøres ved hjælp af en såkaldt lead magnet, der får folk til at tilmelde sig en emailliste.
Hos fotograf Karina er det en rabatkupon til en foto-session samtidigt med et nyhedsbrev med tips om bedre fotografering af børn. Og det synes målgruppen godt om – næsten 10% konverterer og får rabatkuponen.
Når man har tilmeldt sig emaillisten får man tilsendt 7 emails, der alle fortæller om, hvordan man selv kan tage bedre børnebilleder og selvfølgelig med gode før og efter billeder. Den sidste mail opfordrer folk til at udnytte rabatkuponen inden den udløber.
Og det virker!
SEO
For at få endnu mere trafik til hjemmesiden er den blevet søgemaskineoptimeret, så den især rammer målgruppen i Esbjerg og omegn. Så sidder du i Esbjerg eller i nærheden og søger efter en fotograf eller børnefotograf, skulle Karina’s hjemmeside gerne dukke op.
Facebook annoncer
Der er også iværksat nogle Facebook annoncer for at trække folk ind på siden og få dem til at tilmelde sig emaillisten. Denne annoncering har faktisk givet den største signup.
Remarketing
Endelig er der iværksat remarketing kampagner, der skal få folk, der har besøgt hjemmesiden, men ikke tilmeldt sig emaillisten tilbage igen. Remarketing kører både via Google Ads systemet og via Facebook.
Desuden er Karina gået igang med at blogge for at trække endnu flere besøgende til websiten.
Det bliver spændende at følge hjemmesidens succes fremover.
Skriv et svar