Det går stærkt på arbejdmarkedet for øjeblikket og derfor har rekrutterings- og headhuntervirksomheder også travlt med at ansætte nye medarbejdere for deres kunder.
Vi har set nærmere på dette rekrutteringsmarked, da det jo i høj grad fungerer online og hvor LinkedIn og en stærk online profil er afgørende for at få de rigtige kunder.
Desværre er det generelle indtryk, at rigtigt mange rekrutteringsfirmaer ikke lever op til selv helt almindelige standarder i deres online fremtoning. Og især ser det ud til at områder som leadgenerering via SEO og andre online taktikker slet ikke udnyttes af en lange række headhuntere.
Det gør det omvendt interessant for de virksomheder, der ønsker at gøre noget ved det, da konkurrencen derfor er noget lavere. Der skal således ikke megen optimering til for at komme til tops i Google på attraktive søgetermer, hvis man ellers gør det rigtigt.
Det marked vi har kigget på er it rekuttering i København og de firmaer, der konkurrerer på dette marked er ikke særligt godt positioneret, rent søgemaskinemæssigt. Så det er faktisk relativt få ting, der skal til for at komme til tops på dette marked:
Title tags
Title-tag er den vigtigste rankingfaktor og her er der ikke mange, der optimerer. Så skriv en unik title-tag for hver side på websiten, der matcher indholdet.
Meta beskrivelse
En lang række sites har slet ikke udfyldt med en meta beskrivelse. Den bør udfyldes med 155 tegn, der beskriver, hvorfor en kunde lige præcis skal klikke på det pågældende link.
Tekst
Det er kun et fåtal, der har en fyldestgørende beskrivelse/tekst på siderne. De virksomheder, som formår at skrive en god, relevant og lang tekst på alle sider, vil sandsynligvis ryge op i Google.
Indhold
Der findes en lang række interessante søgninger om rekruttering og headhunting, men stort set intet indhold omkring det på de enkelte rekrutteringsvirksomheders websites. Skriv mere indhold til hjemmesiden, der interesserer både kunderne og kandidaterne – så vil din hjemmeside få flere besøg fra Google.
Det tekniske
En lang række af de websites, vi har kigget på, har problemer med et eller flere af disse forhold, der hæmmer placeringen i Google:
- Hastighed
- Mobilvenlighed
- SSL/https
- Duplicate content
- 404-fejl
- Dårlig URL struktur
Ved at rette dette, vil det give en bedre placering i søgemaskinen.
Links
Endelig er der stort set ikke nogle rekrutteringsfirmaer, der har mange indgående links. De fleste har under 10, så her er et kæmpe potentiale, hvis man igangsætter en god link building kampagne.
Så leverer du rekrutteringsydelser eller er headhunter, så brug ovenstående tips til at få din hjemmeside til tops i Google.
Skriv et svar